Let øvet

Let øvet kræver ikke noget forudgående kendskab til pilates. Det hjælper naturligvis, hvis du er lidt i form, men det er ikke essentielt, da alle kan være med uanset form. Deltagerne bliver introduceret til reformeren, teknikkerne og basis øvelser. Dette hold anbefales til nybegyndere hos Pilates Solrød og til dem, der ønsker et mere stille og roligt tempo. Men tag ikke fejl – timen giver mere end rigelig motion og får endorfinerne i gang.

Avanceret

Et skridt op fra begynderhold i hastighed og intensitet. Forvent en varieret og udfordrende træningstime med flere udfordringer og fokus på fremskridt og resultat.

Power

Avanceret pilates er for den mere øvede pilates udøver, som ønsker at presse sig selv på tempo og øvelser. Her kommer pulsen højt op med hurtige skift og masser af jumpboard igennem timen. Det er en hård og krævende time, så forvent at svede og mærke, hvordan dine ben (og lunger) syrer til. Er ikke for nybegyndere eller personer i dårlig form.

Mums & Bubs

Man kan ikke begynde at træne pilates tidligt nok, synes vi i Pilates Solrød. På vores efterfødselshold trænes især mave, lår, arme og ryg, så mødrene er klar til hverdagens strabadser med de små. Børnene placeres på legetæpper med legetøj, mens mor får en grundig workout. Vi lægger ud med øvelser uden babyer, hvorefter vi undervejs i timen inddrager børnene efter behov. Her er der plads til at gå til og fra træningen, hvis der er behov for dette, og tempoet er stille og roligt, så alle kan være med.  Vi er kendt for børnevenlighed, og instruktøren tager gerne en baby i babysele efter behov (dog kun 1 baby af gangen, og ingen garanti gives)

3-i-1 

På dette hold vil du opleve en fantastisk blanding af power hvor du får pulsen op, efterfulgt af muskeltræning af hele kroppen og sluttet af med yogaøvelser på reformeren og meditation til slut.  Det er en unik blanding af vores forskellige hold hvor alle kan være med.

 

Mind and body

Mind and body er kombinationen af det bedste fra pilates og yoga verdenen!
Pilates på reformer har fokus på at træne ryg, og mave så vi opnår en stærk kernemuskulatur hvor yoga gør os opmærksomme på den uløselige sammenhæng mellem krop og sind og skaber nærvær og fokus. Til mind body på reformer arbejder vi med styrke, smidighed, kropsbevidsthed, holdning, balance, koordination, åndedræt og afspænding. Du bør have prøvet reformer et par gange på let øvet eller avanceret før deltagelse på dette hold da forudgående kendskab til reformer er en fordel.

Surprise

Et hold, hvor alt er muligt. Her kan det være et let øvet hold program – eller en time, hvor jumpboardet bliver taget i brug. Det eneste, du kan være sikker på, er, at det er en sjov time, hvor vi forbeholder os ret til at komme med sjove indslag.