Nadja

Hvordan blev du introduceret til pilates?

Mit første møde med Pilates fik jeg via en DVD fra biblioteket. Jeg syntes det var meget hårdt, men spændende og flere år senere stødte jeg på Pilates igen i mit lokale fitnesscenter, hvor jeg I forvejen gik til yoga. Instruktøren var lige uddannet, fuld af gå-på-mod og fantastisk dygtig. Jeg var ikke særlig stærk i mine mavemuskler på daværende tidspunkt, og kunne mærke hvor hurtigt Pilates gjorde mig stærkere og gladere.

Hvor lang tid har du været instruktør og hvorfor er du vild med netop denne træningsform?

Jeg startede med at undervise i 2006 og har flere uddannelser bag mig. På grund af diverse skader underviser jeg i dag helt bevidst Yoga, Pilates og Reformer da disse træningsformer giver mulighed for med kontrol at styrke kroppen. Jeg mærker ikke meget til mine skader mere og det er helt sikkert pga. Pilates og Yoga. Jeg har fået så meget mere end en workout og det vil jeg gerne give videre til dig.

Hvad gør dine hold specielle?

Min undervisning er kendetegnende ved et flow, jeg skaber med musik, vejrtrækning og sammensætning af øvelser. Jeg rummer alle og der er plads til alle, både dig, der er helt ny og utrænet og dig der har trænet lang tid og har brug for udfordringer.

Jeg er vant til at undervise store hold og glæder mig til at kunne værne om dig i reformeren hos Pilates Solrød både med klassisk reformer og power reformer.

 

Er DU vores næste pilates instruktør?

Vi søger altid nye instruktører til afholdelse af aftenhold og weekender.

Det vigtigste er, at du brænder for pilates og har en uddannelse, da høj faglighed er et krav.

Har du ikke en Reformer uddannelse, men brænder for at arbejde med mennesker og samtidig lære mere om Pilates, så kan det være, du skulle overveje en uddannelse som pilates instruktør.

Hos ”Den Intelligente Krop” uddanner de løbende nogle af Danmarks bedste pilates instruktører. Læs mere http://www.denintelligentekrop.dk/kurser-og-uddannelser/uddannelser

Pre-Pilates kursus eller Pilates Matwork uddannelse er et krav forud for Pilates reformer uddannelsens modul 1, 2 og 3 med efterfølgende mulighed for eksamen. Læs mere om Pre-Pilates http://www.denintelligentekrop.dk/pre-pilates-kursus

Vi tilbyder gode vilkår som instruktør i Pilates Solrød med en god timeløn og et skønt sted at arbejde.

Kontakt os for nærmere information.